top of page
Søg
  • Natasja

At bejdse en orgelstol..

Som vi nævnte i sidste uge var værkstedet begyndt at arbejde på en orgelstol til kirken. Selve orgelstolen bliver lavet hjemme på værkstedet, prøve-samlet, bejdset og olieret for til sidst at blive opsat i kirken.


Inden og under processen med at lave orgelstolen ligger der en masse arbejde som ikke kun er håndværksmæssigt. Dette er ofte noget som en arkitekt varetager for kirken.


Efter at orgelstolen er blevet lavet på værkstedet er vi nu gået i gang med at bejdse den. Der findes mange forskellige farver af bejdse og her er det blevet til en mørk nøddebrun. Det er blevet besluttet at selve orgelstolen skal være mørkere end selve orgelet således at de ikke spiller mod hinanden farvemæssigt.






Bejdse er et pulveriseret farvestof. Dog er der intet bindemiddel i bejdse og når den er klar til brug vil den derfor være den farve du har valgt dog klar og næsten gennemsigtig. Da der ikke er noget bindemiddel i bejdse vil den kunne smitte af selv når træet er tørt og det er derfor vigtigt at overfladen på træet efterbehandles. Her har vi valgt at behandle med linolie efterfølgende. Bejdse bruges ofte for at få træets årer frem.





Bejdset træ
At bejdse


Følg med næste gang, hvor vi viser den færdige resultat

7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page